Hvem bestemmer hvad der skal defineres som terror?

Cirka en måned siden stillede jeg et spørgsmål til mig selv om hvad vores generation tænker om terror. Dette var ikke noget projekt men bare en bagtanke som jeg selv havde. Jeg valgte så at spørge nogle unge fra min søsters skole hvad og hvem der udfører terror, så svarede de få jeg stillede spørgsmålet til, at terror er en handling som en organisation som for eksempel ISIS eller al qaeda ødelægger eller dræber flere. En anden svarede at terror er når en muslim sprænger sig selv og andre i luften og råber ALLAHU AKBAR. Det fik mig til at tænke meget, om terror er blevet kendt som noget kun muslimer udfører.  

Lad os lige se hvad terror betyder før vi begynder. 

Terrorisme er en metode til at fremkalde frygt med gentagne voldsaktioner. Terrorisme kan være udført af ulovlige individer, grupper eller statlige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager.

 

Jeg har set et par videoer lagt op fra private personer og fredsorganisationer som viser at der er blevet beskudt mod moskeer. Jeg tænkte så at dette måtte være falsk da jeg intet har hørt om det på nyhederne. Men da de så viste overskrifter fra nyhedsmedier som jeg kendte til. men der var ikke et billede som fangede nogles opmærksomhed på den artikel og overskriften sagde bare at der var blevet skudt sådan cirka noget i den stil. Der stod ikke noget om gerningsmanden, kun et fornavn, og ikke engang et billede. Så det er derfor jeg ikke har hørt om det. Der er jo ikke blevet reklameret eller blevet delt om denne hændelse da der ikke er nogle der har læst artiklen. Så er dette normalt? At når en muslim eller en med anden etnisk baggrund gør noget så er det ikke terror? Eller så bliver det ikke taget seriøst? Det skal for resten siges at dette skete i en moske i USA og ikke i Danmark. Men det samme sker i Danmark. 

Hvis man søger på terror i Danmark de sidste 30 år så kan man se at der er nogle åndsboller som ikke opfører sig ordentligt og hiver alle os andre lovlydige muslimske borgere med ned i faldet. Medierne skriver også hvem manden er endda hans tidligere fornavn!  

Sam Mansour, også kendt som boghandleren fra Brønshøj, blev i december sidste år idømt fire års fængsel for at opildne til terror. Tilbage i 2007 blev Sam Mansour, der tidligere hed Said til fornavn… 

Men når det er nogle fra Danmark så åh nej vi må hellere lade dem være anonyme og bare kalde dem personer fra venstrefløjen og at det ikke er blevet anerkendt som terror af retten. 

2012: Venstreekstremister dømmes for politisk ildspåsættelse 

Gruppen bliver i december frifundet for terror i Københavns Byret, men dømmes for ildspåsættelse.  

Så hvorfor er dette blevet den måde vi tænker på? Nemlig fordi at medierne manipulerer med vores virkelighedsopfattelse. Børn er begyndt at tro alt hvad der hedder terror, er fra muslimer, da det er det eneste de hører til. Derfor hvis jeg ser nogle som er fremmedfjendske og islamofober så bliver jeg ikke vred på dem og deres udtalelser, men på nyhederne for at få nogle som dem til at tro på at det kun er muslimer. 

Og når nyhederne vælger at skrive om en menneskemængde som er blevet kørt ind i, som var bestående af syrere of afghanere, så skal man læse hele artiklen igennem, for at kunne vide hvem gerningsmanden er. Han er en tysker som ikke er blevet tiltalt for terror, men for drabsforsøg og at være fjendtligt indstillet over for fremmede. Når artiklen er færdig, så kan man læse at der står, det ikke er første gang at der er blevet kørt ind i en menneskemængde i Tyskland. Men at der i 2016 også blev kørt ind i en menneskemængde af en tunesisk mand. 

Nå man kan læse når der er blevet udført terror mod en moske, så får man at vide at gerningsmanden lider af skizofreni. Men hvorfor må vi ikke vide hvilken trosretning manden har? Det er ikke tilfældigt. 

Når det er en fra landet selv, så er han anonym og når personen er med anden etnisk baggrund, så er han muslim eller en fra et andet land. Det burde ikke være sådan. Vi burde straffe alle som gør noget slemt og ikke kaste en hel befolkning eller alle muslimer med i faldet med den tåbe som har gjort noget dumt. I mine øjne er alt terror, gjort af en person uden moral og hjerne. Derfor skal man ikke give en hel befolkning og eller trosretning skylden for hans tomhjernet handling(er). 

 Del gerne dette budskab.

#StopRacisme #Islamofobi #MediernesMagt

Kilder:  
http://nyheder.tv2.dk/2015-02-16-fakta-danske-terrorsager-de-sidste-30-aar 
https://www.dr.dk/nyheder/udland/tyskland-bilist-korer-med-vilje-fodgaengere-ned-og-sarer-fire 
https://ekstrabladet.dk/112/voldsomt-skyderi-ved-moske-i-frankrig-ung-pige-er-blandt-de-saarede/6730616 

Der er lukket for kommentarer.