Hvad er en røntgenstråle? 

Lavet af Nanna Levin, Ahmad Karimi, Fatima Sidigi & Martin Sørensen

 

Hver dag bliver vi som mennesker og dyr udsat for baggrundsstråling i form af jorden, det vi indånder, maden vi indtager og byggematerialer. Enhver røntgenundersøgelse giver os en yderligere dosis af stråling, dog er mængden så lille at den ikke er så farlig.

 

I år 1895 blev røntgenstråler ved et tilfælde opdaget af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen. Det skete, da han udførte et forsøg med andre stråler. Hver gang han tændte for strålekilden, som ellers var omgivet af tykt sort pap, lyste en fluorescerende skærm.[1] En fluorescerende proces er, når et stof optager energi i form af lys og udsender noget af den energi igen som lys med en længere bølgelængde.[2]

Röntgen eksperimenterede videre og fandt ud af, at uanset hvad han kom imellem strålernes kilde og skærmen, så lyste den op, når han tændte for strålerne. Da han efter mange eksperimenter anbragte sin kones hånd foran strålernes kilde, lyste der en silhuet af knoglerne på skærmen. Dette nye fænomen gav han navnet X-stråler. Det er også derfor, at det på engelsk i dag hedder X-rays.[3]

 

 

Røntgenstråling:

Røntgenstråling er, ligesom lys, elektromagnetisk stråling som består af fotoner med bølgelængder i den ikke synlige del af spektret. De ligger mellem 0,01nm – 10nm eller 100eV – 100keV. Det vil sige, at de er meget energirige. Jo kortere en bølgelængde er jo mere kraft og energi har den.

Energien udsendes når elektronerne ændrer hastighed, hvilket kaldes bremsestråling, eller at atomerne hopper fra en skal til en anden. Dette kalder man også atommodellen. Den går ud på, at elektroner bevæger sig i baner rundt om atomkernen. Når elektronerne ”hopper” til en skal, der ligger nærmere atomkernen, udsendes der energi. Bremsestråling er, når en elektron passerer tæt på et atom, og i nogle tilfælde bliver fanget i atomets felt. Dette kan forklares med atom-modellen.[4]

 

Røntgenstråler er elektromagnetiske stråler og har derfor et højere energiniveau. De har derfor mulighed for at trænge igennem forskellige materialer. Måden et røntgenbillede virker på er ved, at når røntgenstrålerne sendes gennem kroppen, absorberer knogler, fedt, muskler osv. forskellige mængde stråler, så man kan kende forskel på røntgenbilledet. Da der er kalk i knoglerne, er det dem der absorberer bedst og de bliver derfor lysest på røntgenbilledet.[5]

Et røntgenapparat bliver også brugt til krystallografi og i fødevareindustrien.[6]

 

Røntgenstråler kan godt være farlige, men det er kun hvis man bliver udsat for dem over en længere periode. Det er også grunden til, at folk, der arbejder meget med røntgenstråler, går ud af rummet. Fx en sygeplejerske går altid ud af rummet før patienten får foretaget en røntgen scanning.[7]

 

Stråledosis:

Stråleskader kan opdeles i 2 grupper:

De deterministiske skader er, når en stråledosis overskrider en tærskelværdi. En tærskelværdi er en vis værdi hvor, at når vi når den værdi, sker der en vis reaktion, som ikke ville ske før, vi nåede den værdi. Skaden varierer med dosisstørrelsen således, at en dosis, der ligger langt over tærskelværdien, vil forårsage en meget alvorligere skade end en dosis lige over tærskelværdien. Som eksempler kan nævnes hudrødmen, håraffald og vævsdød, som bl.a. kan ses i forbindelse med langvarig interventionsradiologi. Interventionsradiologi er en behandling, hvor der kommes små rør ind i folks kroppe, som gør at den behandling de er i gang med, kan flyde direkte til kilden af problemet. Det gør, at strålingen bliver mere lokaliseret på kroppen.

 

De stokastiske skader er, at man har fået en skade uden at have kendt tærskelværdien for stråleskadens opståen. Dog stiger sandsynligheden for en skade, hvis der er en stigende dosis. Skadens omfang er dog uafhængig den mængde stråling, man har fået. De skader, der opstår, er typisk cancer og arvelige skader eftersom, at der sker ændringer i DNA`et. For børn er risikoen for skader omkring tre gange større, som for befolkningen som helhed. Det er dog oftest sådan, at det hovedsageligt er ældre medborgere, der bliver fx CT-skannet. Det er det fordi, de er den gruppe, der er mindst følsomme for røntgenstråler.[8]

 

På jorden findes der ikke nogen naturlige røntgenstråle kilder, men der er blevet opdaget en lang række røntgenkilder i universet.[9]

Vi bliver hver dag udsat for baggrundsstråling fra forskellige kilder. Når man bliver udsat for stråling ved en røntgenundersøgelse, svarer den stråling man bliver udsat for, højest til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling. Stråledosis er den mængde energi som kroppen absorberer under en undersøgelse. Stråledosis måles i enheden mikrosievert som forkortes mSv. Om året udsættes en gennemsnitlig dansker for ca. 4 mSv fra naturlig og menneskeskabt stråling.[10]

 

[1] https://illvid.dk/fysik/hvordan-virker-roentgenstraaler

[2] http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Svingninger_i_faste_stoffer,_v%C3%A6sker_mv./fluorescens

[3] https://illvid.dk/fysik/hvordan-virker-roentgenstraaler

[4] roentgenstraaling

[5] https://illvid.dk/fysik/hvordan-virker-roentgenstraaler

[6] https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roentgenstraaling/

[7] https://illvid.dk/fysik/hvordan-virker-roentgenstraaler

[8] roentgenstraaler-og-risici

[9] https://illvid.dk/fysik/hvordan-virker-roentgenstraaler

[10] https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/bda/rosrt/Sider/Generel-information-om-r%C3%B8ntgenunders%C3%B8gelse.aspx

Der er lukket for kommentarer.