Tag en slapper forældre!

Tag en slapper forældre!

Noget der kan få én fuldstændig fra den, i teenagerårene er ens forældre. Vi er begyndt at blive voksne, interesserer os for nyere ting, men forældrene vil bare gerne, have os så tæt som muligt. Jeg tror en af grundene til at, forældre klistrer sig op af sine børn, er fordi de nok føler at de selv, er ved at blive ældre, og af hvad jeg ved, så kan voksne, ikke lide at blive ældre. Jeg forstår det ikke helt, men jeg tror, at jeg først vil forstå dem når jeg selv, er blevet voksen. Men det giver ikke forældrene ret til at, gøre en pinligberørt foran ens venner pga. de lige skal sige farvel en sidste gang efter ca. 180 farveller. Kære forældre, vi har forstået at i har sagt farvel og at vi skal være hjemme før kl. 19:00.

Jeg var engang ude med mine forældre, og vi skulle have et familiefoto. Det lyder da ikke så slemt vel? Nej, det troede jeg heller ikke. Dagen efter ser jeg at, det billede vi tog dagen før, var blevet sat ud på Facebook. Men ikke af familien, men et billede der var blevet beskæreret, så man kun kunne se mig. Mig som havde uglet hår, en næse rødere end Rudolphs, og poser under øjnene som var sortere end ibenholt. Jeg blev rassende, jeg læste at min mor havde skrevet ”Min lille skat, han er syg i dag”.

Jeg fik henvendelser af mine venner, som havde set billedet. Mens de gjorde nar af mig, steg min vrede bare endnu mere. Jeg sagde til min mor, at hun skulle fjerne det pga. jeg vil blive mobbet. Hun sagde det, som de fleste mødre ville sige, nemlig at jeg ser så sød ud på det billede. Hun endte med at fjerne det et par dage efter. Men skaden var jo sket. Hele verden havde set at, jeg så ud som en, der var på 5 forskellige stoffer.

Men vi ved jo alle, at det ikke var dårligt ment, jeg tror at, min mor gjorde det fordi, hun mindedes om de gange, jeg var syg, da jeg var mindre, de gange jeg græd efter hendes kærlige moderlige hånd. Så det er nok et tegn på at hun ikke, vil have at, jeg bliver ældre, og vokser fra vores, mor og søn bånd vi har. På en måde forstår jeg mine forældre, men på den anden side så forstår jeg dem ikke. Jeg er bange for at, jeg ikke vil forstå mine forældre til tide før vi dør, og at mine børn heller ikke vil forstå mig. Så vi burde huske at vores forældre, bare mener det gode for os, selvom at de gør det, på de mest pinlige måder som muligt. Men alt i alt så burde vi forstå vores forældres situation, og vores forældre burde forstå at, vi ikke forbliver børn. Vi er nødt til at vokse os ældre. På den anden side burde vores forældre også glæde, sig til at vi bliver ældre. Fordi så er det os der køre dem rund, og ikke dem der skal, køre os rundt mere. Sådan er livets cirkel hjemme hos os, under alle omstændigheder.

Da jeg var yngre, så jeg en af mine yndlingsserier, Max Pinlig. Hans mor var så ydmygende, at jeg faktisk syntes det var synd for ham. Han prøvede i forvejen at være ”cool” med sine klassekammerater uden held, og så kommer hans mor, og spolere det endnu mere for ham. Jeg kunne både føle for hans mor, og ham selv. Han var ikke den sejeste dreng i klassen. Hans mor var enlig, og havde kun sin søn tilbage, en søn som er på vej i teenageralderen, og hun var på vej til at blive en enlig mor igen.

Så jeg synes, at forældre også skal kunne forstå, at vi ikke forbliver børn og, at de ikke

forbliver unge. Sådan er livets gang. Det er meget trist fordi at, man i starten af sine leveår elsker hindanen både forældre og børn. Så kommer teenagerårene, og spolere hele det bånd man havde med sine forældre. Til sidst når ens forældre enten er gamle eller i himlen, så forstår vi dem endelig, men så er det for sent. Så vi burde alle elske hindanen, børn og forældre skal kunne forstå hindanens situationer. Vi dør ikke af at kramme vores forældre godnat, eller bare være en lille smule kærlige, og forældre dør ikke af, at være lidt mindre klæbende, og give sine børn lidt plads til at blive voksen.